"Et gennemført personligt udtryk"
VICTORIA
LADEFOGED
VINDER AF INNOVATIONSPRIS I KINA
Moderne design på en afslappet, tilbagelænet facon.
“
“En helt ny måde at tænke mode på og et gennemført personligt udtryk“
Sådan lyder juryens begrundelse for, at modedesigner Victoria Ladefoged får overrakt innovationsprisen på Harbin Fashion Week 2018 i Kina. Det er første gang, at danskeren deltager i modeugen, hvor hun konkurrerer i et felt af 56 modedesignere fra 46 forskellige lande.
Viskestykker på podiet
“Hvem havde forestillet sig, at kasserede viskestykker fra De Forenede Dampvaskerier kunne ende på et modepodie og vinde for bedste innovation? Det fortælle mig, at verden for alvor er ved at få øjnene op for bæredygtigt design, og det er jeg stolt over, at være med til,” siger Victoria Ladefoged.
Hun tillægger det særligt værdi, at prisen uddeles i Kina:
“Kina er endnu ikke kendt som et land med fokus på bæredygtigt design, så det er dejligt, at de anerkender og belønner mit bud på fremtidens mode,” siger hun.
Uniformer og workwear
Designeren henter inspiration fra den klassiske herreskræddermode og uniformer:
”De tunge tekstiler, jeg arbejder med, passer godt til workwear-udtrykket: Seler og skjorter med synlige metalknapper. Jeg søger at skabe en balance mellem moderne design, men på en afslappet, tilbagelænet facon.”
Det stilrene udtryk kombineret med den bæredygtige produktion begynder nu at høste international anerkendelse. Victoria Ladefoged håber, at flere designere vil få øjenen op for, at bæredygtighed kan være en inspirationskilde:
​
Bæredygtighed er min inspiration
”Modebrancen står midt i en krise, så vi er nødt til at gå nye veje, der forurener mindre. Det giver mange benspænd i produktionen, men jeg vender det til noget positivt: Hvor langt kan jeg nå med kasserede sengelinned, foreklæder og viskestykker?
Langt, må svaret lyde. I hvert fald nok til at modtage innovationsprisen på en af Kinas mest anerkendte modeuger.
Et konkret eksempel på, at genbrugsmaterialet inspirerer til at skabe nye udtryk er metoden til at få bugt med de små huller, der kan være i tekstilerne. I stedet for at kassere det, laver Victoria Ladefoged smalle baner ud af det, som syes sammen til stribede designs. Et andet eksempel er bindebånd fra aflagte forklæder, som syes sammen og genopstår som corsage-inspireret eveningwear.
Designeren har ti års erfaring som bæredygtig modedesigner, og hun tror på, at principperne står foran et gennembrud.
​
Mine metoder er
bare ét eksempel på en
meget større bevægelse mod bæredygtighed, der kommer til at ændre produktionen af moden